Sommerhøjskole - Uge 30

19.-25. juli 2026

En aktiv ferieuge med oplevelser, fællesskab og højskole

Tag på sommerhøjskole på Oure Idrætshøjskole og oplev en uge fyldt med aktiviteter, fællesskab og gode oplevelser.

Om du kommer alene, med en ven/veninde eller som gruppe, bliver du en del af fællesskabet og finder nye relationer.

På Oure kan du sammensætte din egen aktive sommeruge med spændende kurser, inspirerende aftener og hyggeligt samvær med andre deltagere.

Du vælger enten en aktivitet formiddag og en anden om eftermiddagen (design dit eget kursus) eller du vælger et intensiv-kursus, hvor du følger den samme aktivitet hele dagen.

Alle sommeruger starter søndag og slutter lørdag. og der er afslutning og afrejse lørdag.

Datoer

Uge 30: 19. juli-25. juli

Priser

1 person

6.435 kr.

2 personer

12.870 kr.

Tilmelding uge 30 her

Hyggelige og festlige aftener med skiftende aktiviteter

På sommerhøjskolen for voksne er der også masser af liv om aftenen.

Her mødes vi på tværs af de aktiviteter, man har deltaget i i løbet af dagen. Nogle aftener byder på live musik og fest, mens andre er mere rolige med foredrag eller hyggeligt samvær.

Fælles for aftenerne er, at de skaber rum for nye møder, gode samtaler og et stærkt fællesskab.

Hyggelige og festlige aftener med skiftende aktiviteter

Mad med fokus på kvalitet og fællesskab

Som kursist på Oure Sommerhøjskole spiser du i højskolens spisehus sammen med de andre kursister. Her serverer vi lækre, økologiske, måltider med fokus på variation, smag og en masse grøntsager.

Vi er fælles om spiseoplevelsen og hjælper hinanden med at rydde af bordet, når måltidet er slut. 

Mad på Oure Sommerhøjskole

Indkvartering og faciliteter

Kursisterne på vores sommerhøjskole holder til i de hvide bygninger på Vejstruplund. Indkvarteringsformen som er inkl. i kursusprisen er tomandsværelser (køjesenge) med bad og toilet på gangen, fælles opholdsrum og tekøkken. Kursister indkvarteres på værelserne efter køn.

Det er muligt at tilkøbe andre værelsestyper. 

På Oure har vi et hav af fede faciliteter. Læs mere om dem herunder. 

Indkvartering og faciliteter sommerhøjskole

Ugens foredrag

Jeanette Varberg

Tag med på en underholdende og lærerig rejse igennem vikingernes verden.

Oure Sommerkurser torsdag d. 23. juli 2026

Fra Fyn til Canada og tilbage igen. Vikingerne har altid fascineret og ny forskning i kombination med de gamle sagaer er med til hele tiden at kaste nyt lys over perioden.
Så tag med på en rejse fra vikingetidens spæde begyndelse, hvor de var plyndrende bander, til slutningen af perioden, hvor vikingekongen Knud den Store herskede over et Nordsøimperium.

Samtidig kastes blikket over Nordatlanten, hvor Jeanette Varberg selv har sejlet i vikingernes fodspor i TV dokumentaren ”Togtet”. Hvordan lykkedes det vikingerne at komme til Amerika 500 år før Columbus? Hvor langt kom de, og hvad fortalte de selv om deres oplevelser i Amerika?

Det er faktisk langt fra alle der ved, at vikingerne kom først til Grønland og siden Amerika.

Den amerikanske præsident Trump har udtalt:
“Why [does Denmark] have a ‘right of ownership’ anyway [of Greenland]?” Trump mused in a recent message to Norway’s prime minister. “There are no written documents, it’s only that a boat landed there hundreds of years ago, but we had boats landing there.” Citat fra Washington Post January 25, 2026.

Foredraget vil med andre ord opklare, hvem der først havde en båd hvor, og dermed sætte en stor fed streg under, at vikingerne kom før alle andre europæere, både til Grønland og siden til Amerika.

Et portræt af Jeanette Varberg

Det kan du glæde dig til

På Oure Sommerhøjskole venter en uge fyldt med oplevelser, fællesskab og ny energi.

Du vælger selv dine aktiviteter og får mulighed for at fordybe dig, prøve noget nyt og være aktiv i smukke omgivelser. Samtidig bliver du en del af et levende fællesskab, hvor man mødes på tværs og deler både oplevelser og hverdagsøjeblikke.

Ugen rummer både bevægelse, læring og tid til at trække vejret. Og når dagen går på hæld, samles vi til fælles aftener med alt fra foredrag og fortællinger til musik, fest og hyggeligt samvær.

Når du tager på sommerhøjskole på Oure, vil der være:

  • Et aktivt ugeprogram med mulighed for at vælge dine egne aktiviteter
  • Nye oplevelser og færdigheder – uanset niveau
  • Smukke omgivelser tæt på hav, skov og det sydfynske landskab
  • Et fællesskab, hvor du møder andre på tværs af hold og interesser
  • Fælles måltider og gode samtaler i løbet af dagen
  • Aftener med både foredrag, musik, fest og hyggeligt samvær
  • Tid til både fordybelse, bevægelse og afslapning
  • En uge, hvor du får ny energi og tager oplevelser med hjem

Er alle ugerne ens?

Sommerhøjskolen på Oure afholdes over fire sommeruger (28-31) med samme grundkoncept, men der er enkelte variationer: 

  • Nogle aktiviteter udbydes kun i udvalgte uger

  • Hver uge byder på et unikt foredrag

Se ugerne herunder og læs mere om de enkelte aktiviteter inde på den enkelte uge.

Afslapning på Oure Sommerhøjskole

Er du klar til en aktiv ferie?

Værd at vide

Stort set alt er inkluderet i prisen. Overnatning, mad, alle aktiviteter, foredrag og musik. Det eneste tidspunkt, du skal have penge op af lommen er, hvis du skal købe en kold øl eller et glas vin i baren. Ellers er alt med i prisen.

En typisk dag på sommerhøjskolen begynder med morgensamling, hvor vi samles på tværs og starter dagen sammen. Herefter går man til sine valgte aktiviteter, hvor formiddagen byder på fordybelse, bevægelse eller nye færdigheder – alt efter hvad man har valgt. Efter frokost fortsætter dagen med aktiviteter eller mulighed for at slappe af, nyde området eller være sammen med andre. Om aftenen samles vi igen – nogle dage til foredrag eller fælles oplevelser, andre dage til live musik, fest eller hyggeligt samvær.

Du bor i de hvide bygninger på Vejstruplund. Indkvarteringsformen som er inkl. i kursusprisen er tomandsværelser (køjesenge) med bad og toilet på gangen, fælles opholdsrum og tekøkken. Du indkvarteres på værelse med en fra dit eget køn. Der er mulighed for at tilkøbe eget værelse eller dobbeltværelse, hvis du rejser sammen med en anden. Læs mere om mulighederne her.

Den er lækker. Maden er overvejende økologisk, lavet med kærlighed og masser af grøntsager, fuldkorn og lokale ingredienser. Samtidig er det mad, der giver energi til at kunne bevæge sig og være aktiv hele dagen. Vi skaber sammen et levende spisemiljø, hvor alle bidrager – og hvor måltidet er en vigtig del af højskoleoplevelsen.

Du kan leje sengelinned på Oure, når I ankommer. Leje af sengelinned (lagen, betræk til dyne og hovedpude) koster 100 kr. Du kan også leje dyne og pude. Det koster 150 kr. pr. sæt. Dette skal efterlades på værelset ved afrejse. Herudover kan du leje håndklæder til 60 kr. (et stort og et lille). Du er naturligvis også velkommen til at medbringe ovenstående hjemmefra.

3-4 hverdage efter vi har modtaget din tilmelding, fremsendes pr. mail en endelig kursusbekræftelse. Betaling Tilmeldingsgebyret (20% af kursusprisen) betales ved tilmeldingen. Resten af kursusprisen skal være betalt senest 8 uger før kursusstart. Ved tilmelding efter 8 uger før kursusstart betales hele beløbet ved tilmeldingen. Rabat Deltager du i mere end et kursus, giver skolen en rabat på kr. 500,-, som vil blive fratrukket kursusprisen på den endelige bekræftelse.

Ved afbud: Tilmeldingsgebyret (20% af kursusprisen) tilbagebetales ikke. Hvis du melder afbud senest 8 uger før kursusstart tilbagebetales kursusprisen (ekskl. tilmeldingsgebyret). Melder du afbud senere, tilbagebetales hverken tilmeldingsgebyret eller kursusprisen. Ved sygdom o.l. henviser vi til afbestillingsforsikring på højskoleophold, som blandt andet kan tegnes via Europæiske Rejseforsikring. Aflysning Vi forbeholder os retten til at aflyse et kursus før kursusstart, såfremt der ikke er nok tilmeldte deltagere. Sker det, kontakter vi dig/jer direkte om flytning af kursus eller tilbagebetaling af den fulde indbetalte kursuspris.

I OureShoppen ved Spisehuset kan du købe sports- og fritidstøj til stort set alle sportsgrene, drikkedunke, isposer, postkort, hængelåse og forskellige dagligvarer såsom sodavand, is, slik, chips og toiletartikler. Der kan betales med kontanter, kort og MobilePay.

Ja – der er trådløs internet på hele området med fri adgang for alle. Men vi tør godt love, at du får så meget at opleve, mærke og være en del af, at du måske glemmer alt om det.

Hvis du kommer til skade under opholdet på Oure, er det din egen fritids- eller ulykkesforsikring, der skal dække eventuelle udgifter.

Det er ikke tilladt at medbringe dyr af nogen art på Oures sommerkurser.

Vi udbyder kurser i henhold til højskoleloven. Derfor beder vi ved tilmelding om CPR-numre. CPR-numrene bliver ikke brugt i andre sammenhænge og figurerer ikke på nogen offentlig tilgængelig liste. Har du ikke et dansk CPR-nummer, udfyldes fødselsdatoen, og de sidste fire cifre angives som 0000.