Sommerkurser

Aktiv sommerferie på Sydfyn

Kom på Familiehøjskole, Sommerhøjskole for voksne eller UngdomsCamp

Oure Idrætshøjskole, Familiehøjskole, Langbordsmiddag, hygge

Hvilket sommerkursus passer til dig?

Familiehøjskole

Kom på aktiv sommerferie for hele familien på Oure Sommerkurser, hvor alle mellem 3-120 år er velkomne. Der er et væld af aktiviteter inden for sport, dans og musik. Der er foredrag, kulturelle oplevelser, events og ikke mindst plads til hygge og afslapning for både mor, far, bedstemor, bedstefar og hele søskendeflokken.

På familiehøjskolen får I en aktivitetsrig familieferie ud over det sædvanlige, der giver energi til både krop og hjerne. Der er masser af mulighed for både at hygge jer sammen som familie og opsøge spændende aktiviteter på egen hånd.

Oure Idrætshøjskole, sommerkurser, familiekurser, mormor og datter, hygge

Sommerhøjskole

Sommerhøjskole for voksne, der holder ferie uden børn. Her får du muligheden for selv at sammensætte din egen aktive sommerferieuge på Oure Idrætshøjskole. Mulighederne og kombinationerne for vores kurser er mange, så der er noget for enhver smag. Kort sagt vil der være udfordringer og hygge fra morgen til aften i samvær med mange andre.

Du kan enten vælge Design Dit Eget Kursus, hvor du kombinerer en formiddagsaktivitet med en eftermiddagsaktivitet, eller vælge et Intensivkursus, hvor du laver samme aktivitet både formiddag og eftermiddag. 

Oure Idrætshøjskole, Sejlads,

Ungdomscamp

Er du klar på den vildeste sommer?

På Oure UngdomsCamp får du nye venner, fede oplevelser og udfordringer, der rykker dig.

Uanset om du er til dans, håndbold, adventuresport eller nogle af vores andre spændende linjer, har vi de sejeste instruktører, de bedste forhold og fuld fokus på at give dig en aktiv sommer, du ikke glemmer. På sommercampens forskellige ungdomskurser, har vi sammensat en uge med de fedeste aktiviteter/linjer fra vores efterskole og gymnasium.

Du kan tage på sommercamp i uge 27 og 28 (kursusstart søndag og afslutning lørdag).

Du kan se et eksempel på et ugeskema her.

Ungdomscamp, Dans, Sommerkurser på Oure idrætshøjskole