I havkajakken får du professionel undervisning i et af Danmarks mest attraktive kajakområder – Det Sydfynske Øhav, som byder på trygt farvand og smuk natur med mange omkringliggende småøer. Der er garanti for store naturoplevelser, kulturelle input, spændende udfordringer og ikke mindst effektiv og funktionel træning i kajakken.

I denne unikke oplevelsesaktivitet vil du de første dage lære at styre kajakken og opdage, hvor sikkert det er at ro havkajak. Vi arbejder bl.a. med manøvreringsøvelser, lege og teknisk træning – alt sammen under supervision af vores professionelt uddannede instruktører.

Kurset henvender sig særligt til dig, som aldrig har roet havkajak før. Sikkerhed er en topprioritet, og redningsøvelser indgår derfor som en naturlig del af træningen. Du starter på lavt vand og bevæger dig gradvist ud, hvor du ikke kan bunde. Du lærer også at tømme kajakken for vand og komme op i den igen, mens du ligger i vandet.

Alt efter vejret afsluttes ugen som regel med en længere tur på vandet – og måske bliver du udfordret til at forsøge et grønlænderrul.

OBS: Udbydes ikke i uge 32 på Familiehøjskolen.

Er du klar til at vælge dine aktiviteter?