Indkvartering – Sommerhøjskole
Kursisterne på Design dit eget kursus bor i de hvide bygninger på Vejstruplund. Indkvarteringsformen, som er inkluderet i kursusprisen, er tomandsværelser (køjesenge) med bad og toilet på gangen samt fælles opholdsrum og tekøkken. Kursister indkvarteres på værelserne efter køn.
Enkelt- og dobbeltværelser mod tillæg
Vi tilbyder både enkelt- og dobbeltværelser – nogle med eget bad/toilet og andre med fælles bad/toilet på gangen.
Fælles bad/toilet
Enkeltværelse med køjeseng og fælles bad/toilet: 800 kr. pr. værelse
Dobbeltværelse med to enkeltsenge og fælles bad/toilet på gangen: 800 kr. pr. person (lejes ikke ud til enkeltpersoner)
Eget bad/toilet
Enkeltværelse med enkeltseng og eget bad/toilet: 1300 kr. pr. værelse
Dobbeltværelse med to enkeltsenge og eget bad/toilet: 800 kr. pr. person (lejes ikke ud til enkeltpersoner)
Enkelt- og dobbeltværelser fordeles efter først-til-mølle-princippet.
OBS: Dobbeltværelse kan kun bestilles, hvis man er to personer, der deltager i samme uge på sommerhøjskolen. Bofælle skal tilmeldes i samme online tilmelding.
Værelserne er velegnede til at sove og restituere, men vi minder venligst om, at vi er en højskole og derfor ikke kan leve op til hotelstandarder.
Værd at vide
Stort set alt er inkluderet i prisen. Overnatning, mad, alle aktiviteter, foredrag og musik. Det eneste tidspunkt, du skal have penge op af lommen er, hvis du skal købe en kold øl eller et glas vin i baren. Ellers er alt med i prisen.
Transport til og fra Oure
Som en ekstra service tilbyder vores lokale busselskab, Frank A Busser (tlf. 62 26 30 00), transport til og fra Oure med opsamling flere steder på Sjælland.
Afgang søndag:
13.30 – København (DGI-Byen)
14.00 – Køge Nord
14.30 – Ringsted Station
14.50 – Slagelse (Stop 39)
15.50 – Ankomst til Oure
Retur lørdag:
Afgang fra Oure kl. 11.00
Pris:
200 kr. pr. vej / 400 kr. tur-retur
Tilmelding og betaling
Pladsen er først sikret, når betaling er registreret via MobilePay: 66335.
Send samtidig en mail til info@frankabusser.dk med:
Dato for afgang
Opsamlingssted (fx København)
Antal voksne
Navn og telefonnummer på betaler
Oplysning om evt. returkørsel
Skriv “Kørsel til Oure” i emnefeltet.
Eksempel:
27/6 – København til Oure
1 voksen
Anders Andersen, 62263000
Tilmelding er nødvendig for at sikre en plads i bussen
En typisk dag på sommerhøjskolen begynder med morgensamling, hvor vi samles på tværs og starter dagen sammen. Herefter går man til sine valgte aktiviteter, hvor formiddagen byder på fordybelse, bevægelse eller nye færdigheder – alt efter hvad man har valgt. Efter frokost fortsætter dagen med aktiviteter eller mulighed for at slappe af, nyde området eller være sammen med andre. Om aftenen samles vi igen – nogle dage til foredrag eller fælles oplevelser, andre dage til live musik, fest eller hyggeligt samvær.
Du bor i de hvide bygninger på Vejstruplund. Indkvarteringsformen som er inkl. i kursusprisen er tomandsværelser (køjesenge) med bad og toilet på gangen, fælles opholdsrum og tekøkken. Du indkvarteres på værelse med en fra dit eget køn. Der er mulighed for at tilkøbe eget værelse eller dobbeltværelse, hvis du rejser sammen med en anden. Læs mere om mulighederne her.
Den er lækker. Maden er overvejende økologisk, lavet med kærlighed og masser af grøntsager, fuldkorn og lokale ingredienser. Samtidig er det mad, der giver energi til at kunne bevæge sig og være aktiv hele dagen. Vi skaber sammen et levende spisemiljø, hvor alle bidrager – og hvor måltidet er en vigtig del af højskoleoplevelsen.
Du kan leje sengelinned på Oure, når I ankommer. Leje af sengelinned (lagen, betræk til dyne og hovedpude) koster 100 kr. Du kan også leje dyne og pude. Det koster 150 kr. pr. sæt. Dette skal efterlades på værelset ved afrejse. Herudover kan du leje håndklæder til 60 kr. (et stort og et lille). Du er naturligvis også velkommen til at medbringe ovenstående hjemmefra.
3-4 hverdage efter vi har modtaget din tilmelding, fremsendes pr. mail en endelig kursusbekræftelse. Betaling Tilmeldingsgebyret (20% af kursusprisen) betales ved tilmeldingen. Resten af kursusprisen skal være betalt senest 8 uger før kursusstart. Ved tilmelding efter 8 uger før kursusstart betales hele beløbet ved tilmeldingen. Rabat Deltager du i mere end et kursus, giver skolen en rabat på kr. 500,-, som vil blive fratrukket kursusprisen på den endelige bekræftelse.
Ved afbud: Tilmeldingsgebyret (20% af kursusprisen) tilbagebetales ikke. Hvis du melder afbud senest 8 uger før kursusstart tilbagebetales kursusprisen (ekskl. tilmeldingsgebyret). Melder du afbud senere, tilbagebetales hverken tilmeldingsgebyret eller kursusprisen. Ved sygdom o.l. henviser vi til afbestillingsforsikring på højskoleophold, som blandt andet kan tegnes via Europæiske Rejseforsikring. Aflysning Vi forbeholder os retten til at aflyse et kursus før kursusstart, såfremt der ikke er nok tilmeldte deltagere. Sker det, kontakter vi dig/jer direkte om flytning af kursus eller tilbagebetaling af den fulde indbetalte kursuspris.
I OureShoppen ved Spisehuset kan du købe sports- og fritidstøj til stort set alle sportsgrene, drikkedunke, isposer, postkort, hængelåse og forskellige dagligvarer såsom sodavand, is, slik, chips og toiletartikler. Der kan betales med kontanter, kort og MobilePay.
Ja – der er trådløs internet på hele området med fri adgang for alle. Men vi tør godt love, at du får så meget at opleve, mærke og være en del af, at du måske glemmer alt om det.
Hvis du kommer til skade under opholdet på Oure, er det din egen fritids- eller ulykkesforsikring, der skal dække eventuelle udgifter.
Det er ikke tilladt at medbringe dyr af nogen art på Oures sommerkurser.
Vi udbyder kurser i henhold til højskoleloven. Derfor beder vi ved tilmelding om CPR-numre. CPR-numrene bliver ikke brugt i andre sammenhænge og figurerer ikke på nogen offentlig tilgængelig liste. Har du ikke et dansk CPR-nummer, udfyldes fødselsdatoen, og de sidste fire cifre angives som 0000.

