6 uger på snowboardet i de østrigske Alper
Sneen daler let og lydløst ned over de østrigske Alper. Du floater vægtløst gennem dyb puddersne, carver ned ad nypræparerede pister og kører bokse, kickers og rails i parken. Adrenalinen pumper, når du flyver gennem luften med et nyt trick – til hyl og jubel fra vennerne.
Snowboardlinjen er for alle. Du er velkommen, uanset om du er begynder eller ekspert – og i efteråret kan du også tage en instruktøruddannelse. Undervisningen på bjerget er niveauinddelt, så alle bliver udfordret og udviklet.
På hvert ophold rejser vi til Østrig to gange og udnytter vores samarbejde med Højmark Rejser til at besøge nogle af de bedste snowboardområder. Vi stiller topudstyr fra Burton Snowboards til rådighed, men du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget gear.
Højdepunkterne på Snowboard
- Op til seks uger i sneen med målrettet træning og udvikling
- Kombiner passion med instruktøruddannelse
- Unikt samarbejde med Højmark Rejser og stærke muligheder for sæsonjob
- Træning på højt niveau – både fysisk og teknisk
- Stærkt fællesskab omkring boardsport
Snowboard på Idrætshøjskolen
I undervisningen arbejder vi målrettet med at give dig en bred viden og solid praktisk erfaring inden for snowboarding. Vi fordyber os blandt andet i svingteknik, carving, race, park og offpiste.
Når vi ikke er i Alperne, fortsætter træningen hjemme på højskolen. Her bygger vi styrke, balance og mod gennem eksempelvis styrketræning, skateboarding, klatring og udspring fra vipper. Teambuilding og sociale aktiviteter styrker fællesskabet og den samlede højskoleoplevelse.
Snowboardlinjen er for dig, der vil kombinere fællesskab, action og personlig udvikling i nogle af verdens mest storslåede omgivelser.



Fra park til powder

Fra park til powder



Rejs med ud på nye eventyr
Om efteråret tager vi samlet afsted på en 2,5 ugers rejse, mens du om foråret kan vælge mellem 3 eller 6 uger i sneen. Vi rejser sammen med skolens skilinjer, og tilsammen skaber vi en stor og levende højskolegruppe midt i Alperne.
Du kan vælge Snowboard som linjefag i foråret (januar–marts) eller i efteråret (november–december). I de mellemliggende måneder skal du vælge et andet linjefag (april–juni eller august–oktober).

Snowboardinstruktør
Kun muligt i efteråret (november–december)
Er du klar til at udleve din drøm? Forestil dig at stå på toppen af et bjerg med sne under fødderne og solen i ansigtet – og samtidig få løn for det.
Som en del af efterårsopholdet kan du tage en snowboardinstruktøruddannelse gennem Snowboard Austria og opnå level 1 – Anwärter. Med det bevis i hånden kan du søge job som snowboardinstruktør i hele verden – nøglen til en vinter fyldt med sne og oplevelser.
Efter kurset kan du søge sæsonjob som instruktør eller guide via vores samarbejdspartner Højmark Rejser. Er du interesseret, kan du notere det i din tilmelding til Snowboardlinjen.

Mød din underviser her
Sammensæt dit højskoleophold med et hav af fag
Et højskoleophold kan bestå af ét eller to halvårsmoduler.
I hvert halvårsmodul skal du vælge to linjefag (ved tilmelding).
Når du ankommer til skolen, skal du vælge 4 idrætsvalgfag og 6 valgfag. Du kan se det store udvalg her.
På Oure Idrætshøjskole finder du, udover Snowboard, mange spændende linjer som Padel, Adventure, Fitness & Styrketræning og Sejlads.

Værd at vide
Ja, snowboardlinjen er for alle niveauer, og undervisningen er niveauinddelt.
Ja, vi stiller topudstyr fra Burton Snowboards til rådighed, men du må også gerne medbringe dit eget.
Instruktøruddannelsen er mulig i efteråret (november–december).
Med level 1 (Anwärter) kan du søge job i hele verden, og vi samarbejder med Højmark Rejser om sæsonjob, så der er rigtig gode muligheder.
Om efteråret er vi afsted i 2,5 uge, og om foråret kan du vælge mellem 3 eller 6 uger i sneen.
