For dig, der drømmer om at surfe, lege og lære med vinden i ryggen
Kitesurf, windsurf og vandsport er fart, fællesskab og følelsen af at mestre naturens kræfter. Er du til hop og tricks – eller til at carve og sende stort spray? Hvis du allerede elsker at flyve ned ad en bjergside på ski eller snowboard, vil du også elske at udfordre dig selv og lege på vandet i Danmark.
Forholdene på Fyn er perfekte – både for begyndere og øvede – med lavt og fladt vand. Vi bruger topudstyr fra Cabrinha, og det eneste du selv skal medbringe, er et håndklæde. Hver dag på vandet er et nyt eventyr, hvor du udvikler dig sammen med dine nye højskolevenner. Som en del af forløbet tager vi også på kitesurfcamp, hvor vi udforsker nye spots og hygger omkring lejrbålet i solnedgangen.
Højdepunkterne på Kitesurf, Windsurf & Vandsport
- Flyv hen over vandet med vinden i ryggen
- Kom med på kitesurfcamp
- Bliv certificeret kitesurfer
- Lær at mestre flere vandsportsgrene
- Find fællesskab – også når vinden driller
Certificering, færdigheder og surfkultur
Over halvdelen af undervisningen er dedikeret til kitesurfing. Vi har været drivkræfter bag udviklingen af Dansk Sejlunions instruktørkurser, så du kan regne med høj kvalitet, struktur og grundighed.
Men det handler ikke kun om kitesurf. Vi vil gøre dig til en komplet surferdude eller surferchick. Du lærer også at windsurfe og stand up paddle (SUP). Og når vinden driller, kaster vi os over alternative aktiviteter som beachvolley, spikeball, rullehockey – eller hvad vi sammen finder på.



Når vinden bærer os

Når vinden bærer os



Går du med en instruktør i maven?
Vil du tage din passion skridtet videre og blive kitesurfinstruktør? Tag kontakt – så ser vi sammen på mulighederne for, at du kan tage en officiel instruktøruddannelse hos os.
Du kan vælge Kitesurf & Vandsport som linjefag i foråret (april-juni) eller efteråret (august-oktober). I de øvrige måneder skal du vælge et andet linjefag.

Mød din underviser her
Sammensæt dit højskoleophold med et hav af fag
Et højskoleophold kan bestå af ét eller to halvårsmoduler.
I hvert halvårsmodul skal du vælge to linjefag (ved tilmelding).
Når du ankommer til skolen, skal du vælge 4 idrætsvalgfag og 6 valgfag. Du kan se det store udvalg her.
På Oure Idrætshøjskole finder du, udover Kitesurf & Vandsport, mange spændende linjer som Fitness & Styrketræning, Bold, Ski og Snowboard.

Værd at vide
Ja, det kan du! Et højskoleophold på Oure består af ét eller to halvårsmoduler, og i hvert modul vælger du to linjefag. Du kan derfor sagtens kombinere Kitesurf & Vandsport med fx Ski, Snowboard, Adventure, Bold eller noget helt femte. Det giver dig mulighed for at udfordre dig selv på flere måder og opleve højskolelivet fra flere vinkler.
Du behøver ikke have erfaring med kitesurf eller anden vandsport for at vælge denne linje. Vi differentierer undervisningen, så den passer til flere niveauer.
Hvis du har dit eget udstyr, er du velkommen til at medbringe det, men ellers stiller vi det hele til rådighed. Du skal bare medbring lysten til at lære og til at tilbringe en masse timer på vandet. Du får nærmere info og pakkeliste op til opholdet.
Vi har masser af alternativer klar til de dage, hvor det ikke blæser: beachvolley, SUP, rullehockey, spikeball og andre vand- eller strandaktiviteter, så vi får det bedste ud af dagen – uanset vejret.
Ja! Vi underviser efter Dansk Sejlunions principper, og du har mulighed for at tage certifikat og bygge videre på dine færdigheder som instruktør.
Ja – du kommer med på en fed kitesurfcamp, hvor vi jagter nye spots, træner på vandet og hygger med bålhygge og fællesskab under åben himmel.
