Mobility & Wellness
Føler du dig af og til lidt stiv i led og muskler?
Har du lyst til at forstå din krop bedre – og mærke, hvad den egentlig har brug for?
Vil du lære at arbejde med kroppen og vejrtrækningen, så du både kan løsne op, øge din bevægelighed og finde ro?
I Mobility & Wellness arbejder vi med kroppens mobilitet, musklernes smidighed og leddenes bevægelsesudslag. Vi undersøger, hvordan bevægelse, styrke og vejrtrækning hænger sammen – og hvordan en mere bevidst tilgang til kroppen kan styrke både fysisk og mentalt velvære.
Krop i balance
I roligt tempo arbejder vi med opvarmning samt styrke- og stabilitetsøvelser med egen kropsvægt og småredskaber. Vi bevæger os gennem statiske og dynamiske stræk, arbejder med kropsholdning og balance – og giver os tid til at trække vejret helt ned i maven. Vi runder af med desserten: afspænding.
Alt sammen for at styrke din kropsbevidsthed og give dig en større frihed i bevægelse.

Med kroppen som udgangspunkt
Når kroppen bevæger sig frit, bliver det lettere at udfolde sig – både i træning, i hverdagen og i mødet med nye udfordringer. Bedre bevægelighed forebygger skader og giver dig et stærkere fundament, uanset om du dyrker idræt på højt niveau eller blot ønsker en krop i balance.
Mobility & Wellness er en skøn blanding af inspiration fra stretching, yoga, gymnastik, massage og afspænding – med kroppen som udgangspunkt og helheden som mål.


