Runner’s high på Oure Idrætshøjskole

Løb med overskud

Fordybelsesfag_Idrætsfag på Oure Idrætshøjskole, Løb for livet

Fra første skridt til runner’s high

“Runner’s high” er et fænomen, mange løbere oplever på deres løbeture, hvor man pludselig mærker overskud, ekstra energi og glæde. Den fysiologiske forklaring er, at forskellige hormoner bliver udløst og skaber denne lykkefølelse i kroppen.

I dette idrætsvalgfag udforsker vi, hvad løb kan bruges til – og ser, om vi kan opnå runner’s high eller måske bare finde glæden ved at løbe.

Højdepunkter på faget

  • Prøv forskellige former for løbetræning
  • Arbejd med løbeteknik, intervaller og udholdenhed
  • Få indsigt i træningsfysiologi og skadesforebyggelse
  • Lær planlægning og målsætning i din træning

Træning, teknik og forståelse

Vi prøver mange forskellige former for løb: løbeteknik, restitutionsløb, udholdenhedsløb, intervalløb og AT-træning. Vi laver også løbetests, fx Coopertesten.

Faget tager udgangspunkt i praksis, hvilket betyder, at vi er aktive og afprøvende. Samtidig dykker vi ned i træningsfysiologien for at få en bedre forståelse af de forskellige løbeformer og af, hvordan kroppen kan komme i bedre form uden at blive skadet.

Derudover arbejder vi med målsætnings- og planlægningsværktøjer, som du også kan bruge, hvis løb skal være en del af din hverdag i fremtiden. Faget kræver ingen løbemæssige forudsætninger – alle kan være med, uanset form og erfaring.

Oure Idrætshøjskole, Fordybelsesfag_Idrætsfag, Løb for livet

Mød din underviser her

Er du klar til at blive en del af fællesskabet?

Følg os på Instagram

Hvordan er det at gå på Oure Idrætshøjskole?

Her på profilen viser vi et glimt fra livet på Oure Idrætshøjskole

Fællesskab på Oure Idrætshøjskole