MOVE på Oure Idrætshøjskole

Leg, bevægelse og fællesskab

Fordybelsesfag_Idrætsfag på Oure Idrætshøjskole, MOVE

Bevægelse, leg og nysgerrighed

Bevægelse, leg og kommunikative aktiviteter med puls, sanser og nysgerrighed er kernen i højskolefaget MOVE.

MOVE er oplivende, oplevelsesorienteret og grænsesøgende undervisning, hvor vi eksperimenterer, udfordrer os selv og kommer i kontakt med både krop, glæde og hinanden. Her handler det om at turde være nysgerrig og give sig hen til bevægelsen.

Højdepunkter på faget

  • Oplev bevægelse, leg og kropslig kommunikation
  • Udforsk kreative og eksperimenterende aktiviteter
  • Arbejd med tillid, mod og personlig udvikling
  • Bliv en del af et legende og energifyldt fællesskab

Sæt dig selv i spil

Vi skal finde det naive barn i os selv, når vi kaster os ud i forskellige “tossede” lege, og vi skal finde tilliden til både os selv og hinanden, når vi kommunikerer gennem kroppen – med eller uden musik.

Tag ja-hatten på, vær klar til at lukke andre ind og lukke dig selv ud. Vi sætter os selv i spil, så det både kan blive lidt sårbart, lidt spændende og meget udviklende – både for dig selv og for gruppen.

Oure Idrætshøjskole, Fordybelsesfag_Idrætsfag, Move

Udforsk bevægelse sammen

Undervisningen tager udgangspunkt i bevægelsesglæde og i det, der sker her og nu. Du bliver opfordret til at lege med legen, udfordre rammerne og være nysgerrig på de refleksioner, der opstår undervejs. Vi skubber og trækker hinanden og er nysgerrige på, hvad bevægelse kan gøre ved os – både som individer og som gruppe.

Oure Idrætshøjskole, Fordybelsesfag_Idrætsfag, Move

Mød dine undervisere her

Er du klar til at blive en del af fællesskabet?

Følg os på Instagram

Hvordan er det at gå på Oure Idrætshøjskole?

Her på profilen viser vi et glimt fra livet på Oure Idrætshøjskole

Fællesskab på Oure Idrætshøjskole