Jolle og Katamaran på Oure Idrætshøjskole

Vind i håret og vand under kølen

Fordybelsesfag_Idrætsfag på Oure Idrætshøjskole, Jolle og Katamaran

Lær at sejle selv

Har du lyst til at få vind og vand i håret og få nogle fede oplevelser på vandet? Så er dette fag lige noget for dig!

Vi sejler joller og katamaraner ud fra vores sejlbase i Lundeborg, hvor vi har optimale forhold i det beskyttede farvand – og med en gummibåd på vandet som sikkerhed.

  • Lær at sejle énmandsjolle (ILCA) og bliv kaptajn på din egen båd
  • Prøv kapsejlads med mange joller på vandet
  • Sejl katamaran med fart, balance og samarbejde
  • Oplev Lundeborgs farvand fra vandsiden

Énmandsjolle

Du lærer at sejle en énmandsjolle (ILCA). Det er en super fed følelse at sidde på kanten af jollen og få den til at sejle derudad. Du bliver kaptajn på din egen båd og får mulighed for at afprøve teorien i praksis på vandet ved Lundeborg – under kyndig vejledning fra vores sejltrænere.

Vi prøver også kræfter med kapsejlads, hvor vi kan have over 10 joller på vandet samtidig. Det, du lærer i dette fag, giver dig et solidt fundament og gode færdigheder til at fortsætte din sejlkarriere – både i små og større både.

Oure Idrætshøjskole, Fordybelsesfag_Idrætsfag, Jolle og Katamaran, Sejlads

Tomandsjolle

Katamaranen, som er en to-personers jolle, er en type sejlbåd med to skrog forbundet af en “trampolin”, så man kan bevæge sig fra den ene side til den anden. Den har en vild acceleration under de rette forhold!

Vores fire seje katamaraner ligger klar til fede sejloplevelser på stranden ved Lundeborg.

Du behøver ingen sejlerfaring på forhånd for at opnå færdigheder inden for denne sejlform.

Oure Idrætshøjskole, Fordybelsesfag_Idrætsfag, Jolle og Katamaran, Sejlads

Mød din underviser her

Er du klar til at blive en del af fællesskabet?

Følg os på Instagram

Hvordan er det at gå på Oure Idrætshøjskole?

Her på profilen viser vi et glimt fra livet på Oure Idrætshøjskole

Fællesskab på Oure Idrætshøjskole