Navigation på Oure Idrætshøjskole

Find din vej på hav og land

Fordybelsesfag_Idrætsfag på Oure Idrætshøjskole, Navigation

Kort, kompas og kurs

På valgfaget Navigation får du kompetencer til at navigere både på land og til vands. Hvis du elsker teknisk viden – pakket ind i humor og leg – og gerne vil forstå, hvorfor jorden måske alligevel ikke er flad, så er faget noget for dig.

Vi arbejder med forskellige former for navigation, fx navigation i naturen og orienteringsløb. Vi stævner også ud om natten i skolens sejlbåde til natsejlads, hvor du lærer at tage bestik af kursen – selv i mørke – med stjerner og fyrtårne som pejlemærker.

Højdepunkter på faget

  • Lær navigation på land og til vands
  • Prøv orienteringsløb og natsejlads
  • Tag den teoretiske del af duelighedsbeviset
  • Få viden og færdigheder til et liv på havet

Tag duelighedsbevis på højskole

I faget har du mulighed for at tage den teoretiske del af duelighedsbeviset (den praktiske del hører til linjefaget Sejlads). Duelighedsbeviset er en eksamen, som giver dig ret til at føre visse fartøjer – fx sejlbåde og motorbåde – i Danmark.

Kombinerer du idrætsvalgfaget med linjefaget Sejlads, kan du opnå det fulde duelighedsbevis. Det giver dig de nødvendige færdigheder og den viden, der skal til for at færdes sikkert på vandet.

Oure Idrætshøjskole, Fordybelsesfag, Idrætsfag, Navigation

Begynd din rejse her

Drømmer du om et sabbatår som gast i Caribien eller Fransk Polynesien? Så kan et højskoleophold være starten på rejsen – hvor du lærer det grundlæggende og bliver klar til at sætte kursen mod horisonten.

Oure Idrætshøjskole, Fordybelsesfag_Idrætsfag, navigation

Mød din underviser her

Er du klar til at blive en del af fællesskabet?

Følg os på Instagram

Hvordan er det at gå på Oure Idrætshøjskole?

Her på profilen viser vi et glimt fra livet på Oure Idrætshøjskole

Fællesskab på Oure Idrætshøjskole