Granny
Vi strikker, hækler, broderer og upcycler som aldrig før. Eller det vil sige – for blot to generationer siden var det helt normalt. Ikke fordi vores bedsteforældre nødvendigvis nød at reparere deres børns tøj, men fordi der ganske enkelt ikke var råd til at købe nyt.
Der er to gode grunde til, at du skal vælge valgfaget Granny:
Tøjindustrien står for omkring 10 procent af verdens samlede CO₂-udledning – så der er rigtig god grund til at bruge det tøj, som allerede hænger i klædeskabet.
Samtidig har craft-psykologien i de seneste år kortlagt de mange positive effekter, som håndarbejde kan have for vores mentale helbred.
Højdepunkter på faget
- Lær teknikker som strik, hækling, broderi og upcycling
- Giv gammelt tøj nyt liv med genbrugsmaterialer
- Del håndværk og lær af hinanden på tværs af erfaring
- Oplev ro, fordybelse og kreativitet gennem håndarbejde
På Granny arbejder vi med følgende benspænd:
Vi gør op med perfekthedskulturen og lader kreativiteten få frit spil.
Håndværk går fra generation til generation – derfor skal du hjælpe dine venner med at lære en teknik eller disciplin, hvis du kan.
Du skal lære en eller måske flere nye teknikker.
Du må kun bruge genbrugsmaterialer.


