Sy, reparér og redesign på Oure Idrætshøjskole

Giv dit tøj nyt liv og lær at skabe nyt ud af det, du allerede har.

Fordybelsesfag på Oure Idrætshøjskole, Sy, reparér og redesign

Når tøjet får en ny chance

Er storetåen kravlet ud af sokkerne, eller ligger yndlingsskjorten bagerst i skabet, fordi den mangler en knap?

I dette fag lærer du, hvordan du kan give dit tøj nyt liv. Du får mulighed for at reparere, tilpasse og forvandle tøj, så det igen kan blive en del af din garderobe.

Højdepunkter på faget

  • Lær at reparere tøj – fx stoppe huller og sy knapper i
  • Redesign og upcycle gammelt tøj til nye favoritter
  • Skab dit eget design og eksperimentér med udtryk
  • Arbejd kreativt og bæredygtigt med nål, tråd og stof

Fra reparation til kreativt design

Her arbejder vi med både de helt praktiske færdigheder og de kreative muligheder. Du lærer alt fra at stoppe huller og lægge bukser op til at redesigne gammelt tøj og skabe noget helt nyt.

Måske drømmer du om at skabe dit eget unikke outfit – her får du værktøjerne til at begynde.

Vi reparerer, redesigner og udforsker, hvordan idéer kan blive til virkelighed. Med nål, tråd og kreativitet som værktøjer arbejder vi med at skabe nye favoritter ud af det, der allerede findes.

Det handler både om håndværk, kreativitet og om at tænke bæredygtigt i den måde, vi bruger vores tøj på.

Oure Idrætshøjskole, Fordybelsesfag Sy, reparér og redesign

Underviser på faget

Er du klar til at blive en del af fællesskabet?

Følg os på instagram

Hvordan er det at gå på Oure Idrætshøjskole?

Her på profilen viser vi et glimt fra livet på Oure Idrætshøjskole

Fællesskab på Oure Idrætshøjskole