Reforbind på Oure Idrætshøjskole

Genopdag forbindelsen til mennesker, naturen og dig selv gennem bevægelse, nærvær og fællesskab.

Fordybelsesfag_Idrætsfag på Oure Idrætshøjskole, Reforbind

Rytme, puls og power

Musik kan motivere, underbygge og inspirere til bevægelse.

Alt efter tempo, stemning – og hvem vi er i øjeblikket – inviterer den os til forskellige måder at bevæge os på.

Vi kaster os ud i træning til forskellige musikgenrer med varierende bevægelser, formål og udfordringer.

Vi arbejder med step til et klart og jævnt beat – med garanti for sved, pulsstigning og udfordringer på flere niveauer. Stepbænken kan justeres i højden, så alle kan være med og blive udfordret.

Sved på panden – smil på læben

Vi åbner også instruktørens værktøjskasse: Hvordan bygger man en holdtræning op? Hvad skaber energi, flow og sammenhæng?

Måske har du lyst til selv at prøve rollen som instruktør – måske ikke. Der er plads til begge dele.

Vi finder også tid til styrkeøvelser med egen kropsvægt – og måske også hinandens – inden vi lader musikkens ro guide os gennem stræk og afspænding og giver pulsen tid til at falde.

Lidt af hvert – og vi tager det fra bunden, så der er plads til alle niveauer.

Oure Idrætshøjskole, Fordybelsesfag_Idrætsfag, Step, Styrke, Stræk - holdtræning til musik

Underviser på fagetTilføjSteffen Westmark

0 / 0

Er du klar til at blive en del af fællesskabet?

Følg os på instagram

Hvordan er det at gå på Oure Idrætshøjskole?

Her på profilen viser vi et glimt fra livet på Oure Idrætshøjskole

Fællesskab på Oure Idrætshøjskole