Play på Oure Idrætshøjskole

Et fag om legens kraft – og om modet til at være nysgerrig, spontan og levende.

Højskolefaget på Oure Idrætshøjskole, Play

Hvorfor holder vi op med at lege?

Hvorfor leger vi – og hvorfor glemmer vi det? I faget Play undersøger vi legens væsen og værdi og gør et kærligt oprør mod den voksentilværelse, hvor legen ofte glemmes eller undertrykkes. Vi spørger, hvad der sker med os, når vi leger, hvad der står i vejen for legen som voksne, og hvordan vi kan (gen)finde modet til at lege frit. Legen er en grundlæggende måde at være i verden på – drevet af nysgerrighed, lyst og spontan livsglæde. Når vi leger, er vi nærværende og i kontakt med både os selv og andre, uden krav om at præstere.

Højdepunkter på faget

  • Genopdag legens betydning for nærvær og livsglæde
  • Arbejd med kropslige lege, improvisation og kreative eksperimenter
  • Styrk mod, tillid og fællesskab gennem leg
  • Udforsk hvordan leg kan åbne for kreativitet og personlig udvikling

Leg, krop og fællesskab

Faget er praksisnært og erfaringsbaseret.

Undervisningen veksler mellem fysiske lege, sanselige øvelser, kreative eksperimenter og fælles refleksion. Vi arbejder blandt andet med barndommens legekultur, kropslig tillid gennem balance- og kontaktlege, improvisation og samspil gennem rollespil og stemningsscener samt kreative og sanselige lege, der udfordrer vores forestillinger om os selv. Undervejs undersøger vi også, hvordan leg kan styrke sociale og emotionelle kompetencer – og hvordan vi gennem leg kan skabe nærvær, tillid og fællesskab.

Oure Idrætshøjskole, Højskolefaget play

Et rum for frihed og nysgerrighed

I Play skaber vi et trygt og nysgerrigt fællesskab, hvor det er tilladt at være fjollet, modig, mærkelig, stille, stor, lille – og alt derimellem. Faget handler om at genopdage legens kraft, udforske hvad der begrænser os som voksne og give plads til frihed, kreativitet og spontanitet i mødet med andre.

Oure Idrætshøjskole, Højskolefaget play

Underviser på faget

Er du klar til at blive en del af fællesskabet?

Følg os på instagram

Hvordan er det at gå på Oure Idrætshøjskole?

Her på profilen viser vi et glimt fra livet på Oure Idrætshøjskole

Fællesskab på Oure Idrætshøjskole