Kældre & Monstre på Oure Idrætshøjskole

Et rollespilsfag om fortællinger, fællesskab og fri fantasi.

Faget Kældre og Monstre på Oure Idrætshøjskole, Fordyb dig i rollespil

Fortællinger skabt sammen

Velkommen til Kældre & Monstre – et fordybelsesfag, hvor vi dykker ned i rollespillets verden. Her handler det ikke om at slå med sværd (i hvert fald ikke fysisk), men om at skabe historier sammen – omkring bordet med terninger, karakterark og levende fortællinger.

I rollespil er fantasien drivkraften. Sammen bygger vi fortællinger, hvor hver spiller er med til at forme historien og verdenen, vi bevæger os i.

Højdepunkter på faget

  • Spil pen & paper-rollespil i mange forskellige genrer
  • Skab karakterer, verdener og historier sammen med andre
  • Lær at lede rollespil og balancere regler, stemning og improvisation
  • Oplev fællesskabet i kreativ historiefortælling 🎲

Fra fantasy til dystopisk sci-fi

Vi spiller pen & paper-rollespil – og ikke kun klassisk fantasy. Du kommer til at møde forskellige systemer og genrer: dystopisk sci-fi, noir-detektiver, horror, overnaturlige teenagedramaer og eksperimenterende fortællespil.

Det hele handler om, hvad vi sammen bringer til bordet, og hvordan vi bruger fantasien til at skabe nye universer og spændende fortællinger.

Oure Idrætshøjskole, Fordybelsesfag_kældre og monstre, lær hvordan du spiller og leder rollespil

Spil, systemer og historiefortælling

I Kældre & Monstre lærer du blandt andet:

  • hvordan man spiller og leder rollespil

  • hvordan man skaber karakterer og verdener

  • hvordan fortællinger opstår og udvikler sig i fællesskab

  • hvordan man balancerer regler, stemning og improvisation

  • hvordan rollespil kan være både underholdende, udfordrende og meningsfuldt

Vi tager os tid til både at nørde systemer og fortælle store historier – altid med fokus på fællesskab, spilleglæde og friheden til at skabe sammen.

Et fag for både nye og erfarne spillere

Faget er både for dig, der har spillet i årevis, og for dig, der altid har været nysgerrig, men aldrig har taget springet.

Her er der plads til at udforske fantasien, udvikle historier sammen og opleve, hvordan rollespil kan skabe stærke fælles fortællinger.

Det her er ikke et fag med facit – det er en portal til verdener, vi selv opfinder.

Underviser på faget

Er du klar til at blive en del af fællesskabet?

Følg os på instagram

Hvordan er det at gå på Oure Idrætshøjskole?

Her på profilen viser vi et glimt fra livet på Oure Idrætshøjskole

Fællesskab på Oure Idrætshøjskole