Musik - Uge 27 (AFLYST)

Musik på Oure Sommerkurser

Skab din egen musik – og udgiv den på Spotify

Få den vildeste oplevelse som upcoming musiker på sommerens UngdomsCamp, hvor du sammen med andre unge skaber, indspiller og – ikke mindst – udgiver din egen musik på Spotify.

Overvejer du et år på musikefterskole?

Så prøv en uge på Oure UngdomsCamps musiklinje og oplev, hvad vi har at byde på.

Hvis du deltager på en af sommerens UngdomsCamps, vil du opleve, at Oure Efterskole er meget mere end sport.

Betegnelsen Performing Arts dækker over dans, musik og skuespil og udgør en vigtig del af vores kreative efterskole.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at Skolerne i Oure stiller det nyeste og bedste udstyr til rådighed – samtidig med at professionelle undervisere står klar til at hjælpe dig.

Du møder professionelle musikere, der lærer dig at skabe din egen musik.

Det kan være som singer-songwriter, i et band eller som elektronisk musiker.

Herefter indspiller du din egen og gruppens musik sammen med en professionel producer.

Ugen afsluttes med en fælles koncert, hvor du optræder sammen med de andre unge musikere foran alle 200 campdeltagere.

Musik på Oure UngdomsCamp

Er du klar til den vildeste sommerferie?

Værd at vide / Praktisk oplysninger

Dagen starter med morgenmad og derefter husmøde i det hus, du bor i. Både formiddag og eftermiddag er der undervisning på den aktivitet du har valgt. Udover frokost og aftensmad er der fællesaktiviteter, valgfag, sjove aktiviteter med vores instruktører og mulighed for at hygge i UngdomsCafeen. Dagene flyver afsted og du kommer bestemt ikke til at kede dig.

Du bor i Oure Efterskoles elevhuse, mens du er på Camp. I huset bor der både drenge og piger, og I kan bo mellem 10 og 16 i huset. På værelset bor du med unge af dit eget køn.

Den er lækker. Maden er overvejende økologisk, lavet med kærlighed og masser af grøntsager, fuldkorn og lokale ingredienser. Samtidig er det mad, der giver energi til at kunne bevæge sig og være aktiv hele dagen. Vi skaber sammen et levende spisemiljø, hvor alle bidrager – og hvor måltidet er en vigtig del af højskoleoplevelsen.

Undervisningen tilpasses dit niveau. Uanset om du er nybegynder eller øvet, bliver du udfordret og udvikler dig i løbet af ugen.

Du kan leje sengelinned på Oure, når I ankommer. Leje af sengelinned (lagen, betræk til dyne og hovedpude) koster 100 kr. Du kan også leje dyne og pude. Det koster 150 kr. pr. sæt. Dette skal efterlades på værelset ved afrejse. Herudover kan du leje håndklæder til 60 kr. (et stort og et lille). Du er naturligvis også velkommen til at medbringe ovenstående hjemmefra.

Der vores UngdomsCamp er der plads til både pauser og fællesskab. Vi opfordrer til, at mobilen fylder mindre, så der bliver mere tid til oplevelser, nærvær og nye venskaber.

3-4 hverdage efter vi har modtaget din tilmelding, fremsendes pr. mail en endelig kursusbekræftelse. Betaling Tilmeldingsgebyret (20% af kursusprisen) betales ved tilmeldingen. Resten af kursusprisen skal være betalt senest 8 uger før kursusstart. Ved tilmelding efter 8 uger før kursusstart betales hele beløbet ved tilmeldingen. Rabat Deltager du i mere end et kursus, giver skolen en rabat på kr. 500,-, som vil blive fratrukket kursusprisen på den endelige bekræftelse.

Hvis du allerede er tilmeldt Oure Efterskole eller Oure Gymnasium, får du 400 kr. i rabat til UngdomsCamp. Noter det i din tilmelding.

Ved afbud: Tilmeldingsgebyret (20% af kursusprisen) tilbagebetales ikke. Hvis du melder afbud senest 8 uger før kursusstart tilbagebetales kursusprisen (ekskl. tilmeldingsgebyret). Melder du afbud senere, tilbagebetales hverken tilmeldingsgebyret eller kursusprisen. Ved sygdom o.l. henviser vi til afbestillingsforsikring på højskoleophold, som blandt andet kan tegnes via Europæiske Rejseforsikring. Aflysning Vi forbeholder os retten til at aflyse et kursus før kursusstart, såfremt der ikke er nok tilmeldte deltagere. Sker det, kontakter vi dig/jer direkte om flytning af kursus eller tilbagebetaling af den fulde indbetalte kursuspris.

I OureShoppen ved Spisehuset kan du købe sports- og fritidstøj til stort set alle sportsgrene, drikkedunke, isposer, postkort, hængelåse og forskellige dagligvarer såsom sodavand, is, slik, chips og toiletartikler. Der kan betales med kontanter, kort og MobilePay.

Ja – der er trådløs internet på hele området med fri adgang for alle. Men vi tør godt love, at du får så meget at opleve, mærke og være en del af, at du måske glemmer alt om det.

Hvis du kommer til skade under opholdet på Oure, er det din egen fritids- eller ulykkesforsikring, der skal dække eventuelle udgifter.

Det er ikke tilladt at medbringe dyr af nogen art på Oures sommerkurser.

Vi udbyder kurser i henhold til højskoleloven. Derfor beder vi ved tilmelding om CPR-numre. CPR-numrene bliver ikke brugt i andre sammenhænge og figurerer ikke på nogen offentlig tilgængelig liste. Har du ikke et dansk CPR-nummer, udfyldes fødselsdatoen, og de sidste fire cifre angives som 0000.

UngdomsCamp er alkoholfri. Vi lægger vægt på et trygt miljø, hvor alle kan være med og føle sig godt tilpas.

Har du spørgsmål?

Kontakt vores sekretærer: sommer@oure.dk

Vi vender retur til dig hurtigst muligt