Har du mod på 6 intense dage fyldt med håndbold, ny inspiration og spændende udfordringer? Så er denne sommercamp lige noget for dig!
Campen er selvfølgelig for både drenge og piger.
I 2026 afholder vi følgende:
Uge 27:
U15–U17 camp (årgang 2009 til 2012)
Uge 28:
U13 camp (årgang 2013)
U15–U17 camp (årgang 2009 til 2012)
En uge med håndbold og fællesskab
Campen er både for drenge og piger, der har mod på en fed uge sammen med andre unge, som har passion for håndbold.
Skolerne i Oure er i samarbejde med GOG kendt for sit unikke håndboldmiljø, og du vil i ugens løb blive trænet af nogle af landets allerbedste ungdomstrænere, som vil arbejde med dine tekniske, taktiske og fysiske færdigheder og kompetencer i håndboldens verden.

En uges håndboldfest på Oure
Oure Håndbold Camp er en hel uge med fokus på individuel udvikling, masser af træning og socialt samvær med andre håndboldspillere i alderen 13–17½ år.
Vi planlægger træningen i ugens løb ud fra ønsket om at udfordre den enkelte spiller optimalt.
På Skolerne i Oure råder vi over egne beachbaner, og derfor vil beach handball også indgå som en naturlig del af ugens program. Der vil være tale om specifik beach handball-træning samt kampe.
Tilpasning af træningen er nøgleordet på vores håndboldcamp. Der kommer spillere fra mange forskellige klubber og fra meget forskellige niveauer.

Værd at vide / Praktisk oplysninger
Dagen starter med morgenmad og derefter husmøde i det hus, du bor i. Både formiddag og eftermiddag er der undervisning på den aktivitet du har valgt. Udover frokost og aftensmad er der fællesaktiviteter, valgfag, sjove aktiviteter med vores instruktører og mulighed for at hygge i UngdomsCafeen. Dagene flyver afsted og du kommer bestemt ikke til at kede dig.
Du bor i Oure Efterskoles elevhuse, mens du er på Camp. I huset bor der både drenge og piger, og I kan bo mellem 10 og 16 i huset. På værelset bor du med unge af dit eget køn.
Den er lækker. Maden er overvejende økologisk, lavet med kærlighed og masser af grøntsager, fuldkorn og lokale ingredienser. Samtidig er det mad, der giver energi til at kunne bevæge sig og være aktiv hele dagen. Vi skaber sammen et levende spisemiljø, hvor alle bidrager – og hvor måltidet er en vigtig del af højskoleoplevelsen.
Undervisningen tilpasses dit niveau. Uanset om du er nybegynder eller øvet, bliver du udfordret og udvikler dig i løbet af ugen.
Du kan leje sengelinned på Oure, når I ankommer. Leje af sengelinned (lagen, betræk til dyne og hovedpude) koster 100 kr. Du kan også leje dyne og pude. Det koster 150 kr. pr. sæt. Dette skal efterlades på værelset ved afrejse. Herudover kan du leje håndklæder til 60 kr. (et stort og et lille). Du er naturligvis også velkommen til at medbringe ovenstående hjemmefra.
Der vores UngdomsCamp er der plads til både pauser og fællesskab. Vi opfordrer til, at mobilen fylder mindre, så der bliver mere tid til oplevelser, nærvær og nye venskaber.
3-4 hverdage efter vi har modtaget din tilmelding, fremsendes pr. mail en endelig kursusbekræftelse. Betaling Tilmeldingsgebyret (20% af kursusprisen) betales ved tilmeldingen. Resten af kursusprisen skal være betalt senest 8 uger før kursusstart. Ved tilmelding efter 8 uger før kursusstart betales hele beløbet ved tilmeldingen. Rabat Deltager du i mere end et kursus, giver skolen en rabat på kr. 500,-, som vil blive fratrukket kursusprisen på den endelige bekræftelse.
Hvis du allerede er tilmeldt Oure Efterskole eller Oure Gymnasium, får du 400 kr. i rabat til UngdomsCamp. Noter det i din tilmelding.
Ved afbud: Tilmeldingsgebyret (20% af kursusprisen) tilbagebetales ikke. Hvis du melder afbud senest 8 uger før kursusstart tilbagebetales kursusprisen (ekskl. tilmeldingsgebyret). Melder du afbud senere, tilbagebetales hverken tilmeldingsgebyret eller kursusprisen. Ved sygdom o.l. henviser vi til afbestillingsforsikring på højskoleophold, som blandt andet kan tegnes via Europæiske Rejseforsikring. Aflysning Vi forbeholder os retten til at aflyse et kursus før kursusstart, såfremt der ikke er nok tilmeldte deltagere. Sker det, kontakter vi dig/jer direkte om flytning af kursus eller tilbagebetaling af den fulde indbetalte kursuspris.
I OureShoppen ved Spisehuset kan du købe sports- og fritidstøj til stort set alle sportsgrene, drikkedunke, isposer, postkort, hængelåse og forskellige dagligvarer såsom sodavand, is, slik, chips og toiletartikler. Der kan betales med kontanter, kort og MobilePay.
Ja – der er trådløs internet på hele området med fri adgang for alle. Men vi tør godt love, at du får så meget at opleve, mærke og være en del af, at du måske glemmer alt om det.
Hvis du kommer til skade under opholdet på Oure, er det din egen fritids- eller ulykkesforsikring, der skal dække eventuelle udgifter.
Det er ikke tilladt at medbringe dyr af nogen art på Oures sommerkurser.
Vi udbyder kurser i henhold til højskoleloven. Derfor beder vi ved tilmelding om CPR-numre. CPR-numrene bliver ikke brugt i andre sammenhænge og figurerer ikke på nogen offentlig tilgængelig liste. Har du ikke et dansk CPR-nummer, udfyldes fødselsdatoen, og de sidste fire cifre angives som 0000.
UngdomsCamp er alkoholfri. Vi lægger vægt på et trygt miljø, hvor alle kan være med og føle sig godt tilpas.
