Egeskov Slot

Udflugt på familiedagen
De fleste dage på Oure Familiehøjskole har både børn og forældre deres egne aktiviteter. Men midt på ugen sker der noget særligt: Vi tager på familiedag til Egeskov Slot og I får en hel dag som familie – med de fedeste legepladser, adgang til slottet og stor picnic i det fri.
Vi tager afsted til Egeskov Slot, hvor der er masser af tid til at hygge, udforske og lege. Børnene får frit spil på de store legepladser, og I kan også gå på opdagelse i slottet med fælles adgang.
Midt på dagen samles vi alle til en stor fælles picnic. Vores spisehus tager lækker mad med, så I kan sætte jer på græsset, trække vejret og nyde den dér sjældne stund, hvor ingen skal nå noget – andet end at være sammen.
Familiedagen er kort sagt: ugens mest fælles dag – fyldt med grin, nærvær og oplevelser, I kan tage med hjem.





