Europas kulturhovedstad
Få timers kørsel fra Danmarks grænse ligger den tyske hovedstad Berlin. Uanset om du har været der før, eller det er første gang, du besøger Europas kulturhovedstad, kan du godt begynde at glæde dig. Rejsen til Berlin med Oure Idrætshøjskole er en helt særlig oplevelse.
Berlin er en by i konstant forandring, og vi skal for alvor mærke den helt særlige puls, der gør byen til noget enestående.
Kunst, kultur og storbyliv
Musikeren David Bowie kaldte engang Berlin for “Den største kulturelle ekstravagance, man kan forestille sig”. Måske var det netop derfor, han valgte at tilbringe flere år af sit liv i byen.
Berlin er kontrasternes by – en international metropol med mennesker fra hele verden. Den er smuk og rå, vild og rolig, historisk og moderne på samme tid. En by fuld af energi, kreativitet og liv.
Skal du med?
- En uge i Berlin – en af Europas mest levende og kulturelle storbyer
- Oplev historiske steder fra Anden Verdenskrig og Berlinmurens fald
- Kunst, musik, kultur og pulserende storbyliv
- Fælles oplevelser og højskolefællesskab midt i byen
Historien midt i nutiden
I Berlin mærker man historiens vingesus overalt. Vi dykker ned i fortællingerne om Anden Verdenskrig og ser nærmere på, hvordan begivenhederne har præget både Tyskland, Europa og verden – og stadig gør det i dag.
Vi følger også sporene efter det nye Europa, der blev født med Berlinmurens fald den 9. november 1989 – en begivenhed, der stadig sender bølger gennem hele kontinentet.



Øjeblikke fra Berlin

Øjeblikke fra Berlin



En by fuld af oplevelser
Berlin er kunst, historie, pulserende natklubber, kreative miljøer, barer og restauranter, mode, subkulturer, storhed, fald, kold krig og genforening.
Og vi skal opleve det hele.
Praktisk
Dato: Vi rejser i november og marts.
Varighed: Turen varer cirka en uge.

