Ø TIL Ø - open water svømning i Det Sydfynske Øhav - Uge 31

2.-6. august 2027
Ø TIL Ø - open water svømning i Det Sydfynske Øhav, Oure Korte Kurser

Mikroeventyr på højskole – en uge i vandet

ØTILØ er open water-svømning i Det Sydfynske Øhav – et mikroeventyr på højskole.

Har du længe drømt om at svømme til øerne i Det Sydfynske Øhav frem for langs den hjemlige kyst? Og har du lyst til at gøre det sammen med andre, der deler din interesse?

Dette kursus er til dig, der ønsker en uge med svømmeeventyr i øhavet, god mad, små pauser undervejs – og et fællesskab, der løfter oplevelsen. En uge, hvor andre står for planlægningen, og hvor både krop og hoved bliver udfordret.

Varighed

5 dage

Datoer

Uge 31 - 2.-6. august 2027

Ankomst kl. 10.30 - Afgang kl. 13.00

Priser

Dagskursist - du sover hjemme

3.920 kr.

Dobbeltværelse

5.600 kr.

Enkeltværelse

6.850 kr.

Se et skema for ugen her

Om kurset

Vi bruger en uge på at udforske Det Sydfynske Øhav – og ikke mindst øerne – krydret med højskoleliv, gode måltider og nærværende samtaler.

ØTILØ er open water-svømning med fokus på oplevelse, fællesskab og bevægelse. Det er for dig, der elsker at svømme, men også har lyst til at træde ud af hverdagens hamsterhjul. Du får kuraterede ture, energistationer, små gastronomiske oplevelser undervejs og tid til at mærke både naturen og fællesskabet.

Det handler om at komme ud, ned i vandet – og give dig selv den uge, du altid har sagt, du ville tage “en dag”.

Højskoleliv og fællesskab

Vi holder fast i de klassiske højskoleværdier:

  • Morgensamlinger og fællessang

  • Aftencafé med fortællinger, eftertanker og grin

  • Foredrag om mikroeventyr og balancen mellem arbejdsliv og frirum

  • Et levende fællesskab, hvor alle bidrager – både i vand og på land

  • Der er plads til ro, fordybelse og uformelt samvær over kaffe, vin eller te efter dagens tur.

ØTILØ – sådan foregår det

Vi havsvømmer hver dag på forskellige lokationer i og omkring øhavet.

  • Turene er typisk 2–3 km svømning og opdeles i 2–3 niveauer

  • Undervejs lægger vi bevidste stop ind: lokal is, kaffe, små producenter, udsigter og skjulte spots

Under kurset arbejder vi blandt andet med:

  • Svømmeteknik

  • Ruteplanlægning

  • Læsning af strøm og vejr

  • Sikkerhed

Du skal have lyst til at tilbringe flere timer i vandet hver dag. Vi svømmer i et roligt til moderat tempo, og du behøver ikke være elitesvømmer. Det vigtigste er din motivation for at være på svømmeeventyr og indgå i fællesskabet.

For hvem?

Kurset er for dig, der:

  • Svømmer og drømmer om unikke svømmeoplevelser

  • Sætter pris på kvalitet, autenticitet og gode fortællinger

  • Ønsker at møde andre, der balancerer job, familie og forpligtelser – og som insisterer på at komme ud og bruge kroppen

Det praktiske

  • Medbring gerne egen våddragt i forsvarlig stand (ellers kontakt os)

  • Medbring gerne en stor taske til opbevaring af svømmeudstyr og personlige ejendele

  • Transport til og fra svømmelokationer i øhavet er inkluderet

  • Overnatning, fuld forplejning og højskoleaktiviteter er inkluderet

Hvis du drømmer om en uge i vandet, hvor du besøger øer, finder ro i hovedet og bliver en del af et varmt fællesskab, så pak svømmeudstyret – og kom med på ØTILØ i Det Sydfynske Øhav.

Mad og måltider

På Oure Idrætshøjskole prioriterer vi det gode måltid højt. Du spiser sammen med kursets andre deltagere i vores store fællessal, og køkkenet har en økologisk og grøn profil, hvor mange af grøntsagerne kommer direkte fra skolens egen køkkenhave. Her er fokus på bæredygtighed, friskhed, gastronomi og mad, der både smager godt og giver energi til dagens aktiviteter.

Oure Korte Kurser, mad og måltider, Oure spisehus, grønt og økologisk mad

Indkvartering

Under kurset bor du i højskolens bygninger, der ligger omgivet af smuk sydfynsk natur. Alle værelser har delt bad og toilet på gangen. 

Indkvartering på Korte kurser på Oure Idrætshøjskole

Mød din instruktør på kurset

Kim Petersen

Kim Petersen er vild med alt idræt og har stor passion for vand. Han er tidligere højskolelærer på Oure, konkurrence-svømmer og kystlivredder, og han dyrker i dag undervandsrugby på internationalt niveau og ofte UV-jagt, når muligheden er til det.

Kim kender det fynske øhav rigtig godt fra sin tid som underviser på Oures havkajakinstruktør-kurser og som organisator på mange adventure-races med vandpassager i øhavet. Kim arbejder til daglig som teamkonsulent og personlig træner.

Instruktør på Ø til Ø

Bliv dagskursist – højskole om dagen - hjemlig komfort om aftenen

Drømmer du om at opleve højskolelivet og fordybe dig i dit kursus, men foretrækker at sove i din egen seng om aftenen?

Som dagskursist på Oure Idrætshøjskole får du den fulde højskoleoplevelse i dagtimerne – med inspirerende undervisning, fællesskab og aktiviteter – mens du har mulighed for at trække dig tilbage til hjemlige rammer om aftenen.

Du bliver en del af det levende miljø på højskolen, hvor du deler oplevelser med andre kursister, deltager i fælles måltider og får adgang til skolens faciliteter i løbet af dagen.

At være dagskursus er en ideel løsning for dig, der bor i nærheden af højskolen.

Korte kurser på Oure Idrætshøjskole

Praktiske oplysninger

3-4 hverdage efter vi har modtaget din tilmelding, fremsendes pr. mail en endelig kursusbekræftelse. Betaling Tilmeldingsgebyret (1.500 kr.) betales senest 7 hverdage efter modtagelse af kursusbekræftelsen. Resten af kursusprisen skal være betalt senest 8 uger før kursusstart. Begge betalingsdatoer fremgår af bekræftelsen. Ved tilmelding senere end 8 uger før kursusstart betales hele beløbet ved tilmelding. Når tilmeldingsgebyret er betalt, er du optaget på kurset. Vi sender ikke en særskilt bekræftelse på modtagelse af betalingen. Prisen dækker alle udgifter i forbindelse med kurset.

Oure Idrætshøjskole samarbejder med Ældre Sagen og tilbyder rabat på udvalgte kurser. Er du medlem af Ældre Sagen, kan du opnå rabatten ved tilmelding ved at oplyse den kode, du har modtaget fra Ældre Sagen.

Tilmeldingsgebyret refunderes ikke. Afbud senest 8 uger før kursusstart: Resten af kursusprisen refunderes (ekskl. tilmeldingsgebyret). Afbud senere end 8 uger før kursusstart: Ingen refundering. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring, f.eks. gennem Europæiske Rejseforsikring, for at være dækket i tilfælde af sygdom eller andre uforudsete hændelser.

På Oure Idrætshøjskole bliver du indkvarteret på et dobbeltværelse eller – mod et tillæg – på et enkeltværelse. Vi har et begrænset antal enkeltværelser til rådighed. Alle værelser har eget bad og toilet. Værelserne ligger i den smukke, historiske hovedbygning Vejstruplund, der emmer af charme og atmosfære. Bygningen har mange trapper og er derfor ikke velegnet til gangbesværede. En del af undervisningen, morgensamlinger og foredrag vil finde sted i hovedbygningen.

Ved ankomst bedes du møde i hovedbygningen Vejstruplund, som har adressen: Vejstruplund 18, 5882 Vejstrup. Det er muligt at ankomme til skolen med offentlig transport. Bussen holder ca. 300 m fra Vejstruplund. Stoppestedet hedder ”Oure Højskole”. Tjek Fynbus eller Rejseplanen. De fleste kurser starter mandag formiddag kl. 10.30 og slutter fredag kl. 14.00. Inden kursusstart vil du modtage detaljerede oplysninger om netop dit kursus.

Der ligger dyne og pude på værelset, når du ankommer. Du kan leje sengelinned for 150 kr. pr. sæt (lagen, betræk til dyne og hovedpude) Derudover kan du leje et håndklædesæt for 60 kr. (et stort og et lille håndklæde). Du er naturligvis også velkommen til at medbringe ovenstående hjemmefra.

Vi udbyder kurser i henhold til højskoleloven. Derfor beder vi ved tilmelding om CPR-numre. CPR-numrene bliver ikke brugt i andre sammenhænge og figurerer ikke på nogen offentlig tilgængelig liste. Har du ikke et dansk CPR-nummer, udfyldes fødselsdatoen, og de sidste fire cifre angives som 0000.

Hvis du kommer til skade under opholdet på Oure, er det din egen fritids- eller ulykkesforsikring, der skal dække eventuelle udgifter.

Ja – der er trådløs internet på hele området med fri adgang for alle. Men vi tør godt love, at du får så meget at opleve, mærke og være en del af, at du måske glemmer alt om det.

Der er mulighed for at lade din bil på Oure. Vi har både Clever og Monta-ladestandere.

Følg med på Instagram

Se, hvilke nye kurser vi løbende tilføjer


Folk der danser

For de meget entusiastiske

Når ugen er afsluttet, kan du deltage i Outdoor Sydfyns DM i IS-SVØMNING.

Som deltager på Oures ØTILØ får du reduceret deltagergebyr.

Logo for is svømning outdoor sydfyn