Bevæg dig
Et kursus for krop, styrke og velvære

Et kursus for krop, styrke og velvære
Træning og en sund livsstil har ingen udløbsdato. Kroppen har godt af bevægelse hele livet, og på dette 5-dages kursus er der masser af bevægelse, inspiration til din træning og mulighed for at dele oplevelsen med andre.
Uanset om du er ny i træningsverdenen eller allerede har erfaring, vil du få værktøjer, der styrker din krop, forbedrer din kondition og gør dig klogere på, hvordan du kan holde dig aktiv og sund.
Hvem er kurset for?
Træningskurset er for dig, der gerne vil bevæge dig mere – eller smartere.
Måske har du trænet i årevis, men mangler ny inspiration.
Måske har du ikke rigtig fået gang i kroppen endnu, men kan mærke, at det er på tide.
Måske er du bare nysgerrig på, hvordan du bedst holder dig stærk og sund i mange år fremover.
Uanset dit udgangspunkt er der plads til dig her. Vi træner med en tilgang, der sikrer, at alle kan være med. Øvelserne kan tilpasses, så du både kan tage det i dit eget tempo eller give den ekstra gas, hvis du har lyst.
Hvad kan du forvente?
På træningskurset vil du:
Styrke kroppen gennem funktionel træning og styrketræning
Udfordre din balance, koordination og smidighed
Forbedre din kondition med sjove og effektive øvelser
Blive klogere på, hvordan du holder dig sund og stærk hele livet
Møde ligesindede og opleve træning som en social og motiverende aktivitet
Hygge dig med socialt samvær om aftenen i skolens café
Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang til træning og sundhed, hvor både krop og mindset er i fokus. Du får effektive redskaber til at integrere motion i din hverdag – uanset om du foretrækker at træne hjemme, i et fitnesscenter eller ude i naturen.
Mere end bare træning
Bevægelse er omdrejningspunktet, men fællesskabet og motivationen er mindst lige så vigtigt. Vi dyrker træningsglæden og sætter fokus på, hvordan man kan holde motivationen, når hverdagen melder sig igen.
Kurset kombinerer fysisk træning med inspirerende samtaler og viden om, hvordan du kan optimere din sundhed gennem kost, restitution og gode vaner.
Det foregår på Oure Idrætshøjskole, hvor klassiske højskoleaktiviteter som morgensamling, fællessang og foredrag er en naturlig del af oplevelsen.
Tryghed og udfordringer i balance
Vi arbejder ud fra et princip om at udfordre kroppen uden at presse den unødigt. Du bliver guidet gennem øvelserne, så du får det bedste udbytte – altid på en måde, hvor du føler dig tryg og i kontrol.
Vores undervisere har stor erfaring med at tilpasse træning til forskellige niveauer, så du får en oplevelse, der passer til dig.
Kom og vær med
Hvis du drømmer om at blive stærkere, få mere energi og samtidig møde nye mennesker i et motiverende og fællesskabende miljø, så er dette kursus noget for dig.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til 5 dage fyldt med bevægelse, inspiration og fællesskab.
Mad og måltider
På Oure Idrætshøjskole prioriterer vi det gode måltid højt. Du spiser sammen med kursets andre deltagere i vores store fællessal, og køkkenet har en økologisk og grøn profil, hvor mange af grøntsagerne kommer direkte fra skolens egen køkkenhave. Her er fokus på bæredygtighed, friskhed, gastronomi og mad, der både smager godt og giver energi til dagens aktiviteter.

Indkvartering
Under kurset bor du i højskolens hovedbygning Vejstruplund, der ligger omgivet af smuk sydfynsk natur. Alle værelser har eget bad og toilet, så du kan slappe af og nyde opholdet i komfortable rammer.

Bliv dagskursist – højskole om dagen - hjemlig komfort om aftenen
Drømmer du om at opleve højskolelivet og fordybe dig i dit kursus, men foretrækker at sove i din egen seng om aftenen?
Som dagskursist på Oure Idrætshøjskole får du den fulde højskoleoplevelse i dagtimerne – med inspirerende undervisning, fællesskab og aktiviteter – mens du har mulighed for at trække dig tilbage til hjemlige rammer om aftenen.
Du bliver en del af det levende miljø på højskolen, hvor du deler oplevelser med andre kursister, deltager i fælles måltider og får adgang til skolens faciliteter i løbet af dagen.
At være dagskursus er en ideel løsning for dig, der bor i nærheden af højskolen.

Mød din underviser her
Praktiske oplysninger
3-4 hverdage efter vi har modtaget din tilmelding, fremsendes pr. mail en endelig kursusbekræftelse. Betaling Tilmeldingsgebyret (1.500 kr.) betales senest 7 hverdage efter modtagelse af kursusbekræftelsen. Resten af kursusprisen skal være betalt senest 8 uger før kursusstart. Begge betalingsdatoer fremgår af bekræftelsen. Ved tilmelding senere end 8 uger før kursusstart betales hele beløbet ved tilmelding. Når tilmeldingsgebyret er betalt, er du optaget på kurset. Vi sender ikke en særskilt bekræftelse på modtagelse af betalingen. Prisen dækker alle udgifter i forbindelse med kurset.
Tilmelder du dig sammen med en anden person, og ønsker I at dele værelse, modtager I begge 10 % rabat. Oure Idrætshøjskole samarbejder med Ældre Sagen og tilbyder rabat på udvalgte kurser. Er du medlem af Ældre Sagen, kan du opnå rabatten ved tilmelding ved at oplyse den kode, du har modtaget fra Ældre Sagen.
Tilmeldingsgebyret refunderes ikke. Afbud senest 8 uger før kursusstart: Resten af kursusprisen refunderes (ekskl. tilmeldingsgebyret). Afbud senere end 8 uger før kursusstart: Ingen refundering. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring, f.eks. gennem Europæiske Rejseforsikring, for at være dækket i tilfælde af sygdom eller andre uforudsete hændelser.
På Oure Idrætshøjskole bliver du indkvarteret på et dobbeltværelse eller – mod et tillæg – på et enkeltværelse. Vi har et begrænset antal enkeltværelser til rådighed. Alle værelser har eget bad og toilet. Værelserne ligger i den smukke, historiske hovedbygning Vejstruplund, der emmer af charme og atmosfære. Bygningen har mange trapper og er derfor ikke velegnet til gangbesværede. En del af undervisningen, morgensamlinger og foredrag vil finde sted i hovedbygningen.
Ved ankomst bedes du møde i hovedbygningen Vejstruplund, som har adressen: Vejstruplund 18, 5882 Vejstrup. Det er muligt at ankomme til skolen med offentlig transport. Bussen holder ca. 300 m fra Vejstruplund. Stoppestedet hedder ”Oure Højskole”. Tjek Fynbus eller Rejseplanen. De fleste kurser starter mandag formiddag kl. 10.30 og slutter fredag kl. 14.00. Inden kursusstart vil du modtage detaljerede oplysninger om netop dit kursus.
Der ligger dyne og pude på værelset, når du ankommer. Du kan leje sengelinned for 150 kr. pr. sæt (lagen, betræk til dyne og hovedpude) Derudover kan du leje et håndklædesæt for 60 kr. (et stort og et lille håndklæde). Du er naturligvis også velkommen til at medbringe ovenstående hjemmefra.
Vi udbyder kurser i henhold til højskoleloven. Derfor beder vi ved tilmelding om CPR-numre. CPR-numrene bliver ikke brugt i andre sammenhænge og figurerer ikke på nogen offentlig tilgængelig liste. Har du ikke et dansk CPR-nummer, udfyldes fødselsdatoen, og de sidste fire cifre angives som 0000.
Hvis du kommer til skade under opholdet på Oure, er det din egen fritids- eller ulykkesforsikring, der skal dække eventuelle udgifter.
Ja – der er trådløs internet på hele området med fri adgang for alle. Men vi tør godt love, at du får så meget at opleve, mærke og være en del af, at du måske glemmer alt om det.
Der er mulighed for at lade din bil på Oure. Vi har både Clever og Monta-ladestandere.









