Foredrag med Julie Lindegaard & Mette Rem
16. juli 2026Alle foredrag på Oure Sommerkurser er åbne for alle i lokalområdet

Oplev Alt det jeg ikke ved – podcasten LIVE med Mette Rem og løverne
Hvad får et menneske til at bryde op midt i livet og rejse til Sydafrika for at arbejde frivilligt blandt løver?
Den 16. juli gæster journalist, moderator og vært Julie Lindegaard Oure Sommerkursus med podcasten Alt det jeg ikke ved. Her optager hun en live-episode med publikum i salen – drevet af nysgerrighed på mennesker, livsvalg, mod, tvivl og alt det, vi endnu ikke forstår.
Gæsten er Mette Rem – journalist, forfatter og tidligere Italiens-korrespondent – som efter en skilsmisse og midt i en livskrise rejste til naturreservatet LIONSROCK Big Cat Sanctuary i Sydafrika.
Her arbejdede hun som frivillig blandt løver og andre store katte, reddet fra cirkus, turistindustrien, kommercielle løvefarme og krigsområder.
Samtalen handler om løvernes fristed – men også om det menneskelige: om at miste fodfæstet, tage et modigt valg, følge længslen efter mening og finde ro, styrke og perspektiv et uventet sted.
Det bliver en live-samtale om store katte, frihed, frygt, mod og livsvalg. Og om, hvad der kan ske, når man tør gå efter noget, man endnu ikke helt ved, hvor fører hen.
Praktisk info
Hvornår:
16. juli 2026 kl. 19.00-21.00
Hvor:
Foredragssalen på Skolerne i Oure
Adresse:
Idrætsvej 1, 5883 Oure
Gratis adgang for alle