Foredrag med Bjørn Harvig
5. august 2026Alle foredrag på Oure Sommerkurser er åbne for alle i lokalområdet

Når det uventede bliver begyndelsen på et eventyr
Bjørn Harvig er tidligere formand for Eventyrernes Klub, forfatter til en lang række af anmelderroste rejse- og ekspeditionsbøger og vært på den populær og prisvindende podcast Den Yderste Grænse, der laves for Nationalmuseet og omhandler eventyr og opdagelsesrejsende.
Foredraget dykker ned i vilde og skøre historier om nogle af de mest fascinerende – og mest originale – eventyrere og opdagelsesrejsende. Foredraget fortæller historien om en række danske mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet.
Praktisk info
Hvornår:
5. august 2026 kl. 19.30-21.00
Hvor:
Foredragssalen på Skolerne i Oure
Adresse:
Idrætsvej 1, 5883 Oure
Gratis adgang for alle